Områdets anvendelse
Ny bebyggelse i området kan anvendes til boliger i åben-lav, tæt-lav samt etagebyggeri.
Det skal være muligt at indpasse visse offentlige formål, såsom daginstitutioner samt sådanne erhvervstyper, der naturligt kan placeres i nærheden af boliger, f.eks. kontorer og sundhedsklinikker.
Boligbebyggelse kan være med åben-lav og tæt-lav karakter og etageboliger.
Inden for området kan der etableres én dagligvarebutik med et bruttoetageareal på op til 1000 m² til lokalområdets forsyning.
I forbindelse med den eksisterende motorvejssø kan der etableres rekreative fritidsfaciliteter, som for eksempel af bådebro til optimistjollesejlads, ophalerplads og pavillon.
Der skal sikres udsigtsforhold og sammenhæng med bebyggelsen i 12.B1 (Holmparken).
Området skal danne den nye byfront og det er vigtigt at denne funktion tænkes ind i den videre planlægning. Der skal derfor udarbejdes en helhedsplan for hele området, så der ved placering af bebyggelse, friarealer, beplantning og adgangsveje sikres en arkitektonisk helhed.
Der skal sikres forbindelse til overordnede stisystemer i umiddelbar nærhed af området.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 60
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Etageantal: Højest 6
- Bygningshøjde: Højest 25 m
- I et mindre område på 40x50 m i områdets nordøstlige del må bebyggelse opføres i maksimum 12 etager og 40 meters højde
- Detailhandel: Der kan etableres én dagligvareforretning med et bruttoetageareal på maksimalt 1.000 m² til lokalområdets forsyning
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til detailhandel
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af boligetagearealet til tæt-lav og etagebebyggelse, mindst 100% af boligetagearealet til åben-lav og mindst 10% af erhvervsarealet.
Zonestatus
En del af området skal overføres fra landzone til byzone.