Boligområde ved Haraldsgade

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til boliger med en blanding af åben-lav og tæt-lavt boligbyggeri. 

Det skal være muligt at indpasse bygninger til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner, og visse erhverv hvis de ikke er til gene for omgivelserne og i øvrigt ikke bryder områdernes karakter af boligområder.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

På en del af Sjællandsgade er biltrafikken til gene for beboerne. Miljøet skal her forbedres, så støjen bliver mindre.

Området er udpeget som område med lav og middel risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30 ved åben-lav og 40 ved tæt-lav
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst ½ parkeringsplads pr. bolig uanset boligtype

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.