Boligområde ved Rugvænget

Områdets anvendelse

Området skal fortsat anvendes til boliger. Bebyggelsen skal have åben og lav karakter.

Det skal være muligt at indpasse visse offentlige formål f.eks. daginstitutioner og erhverv, liberale erhverv hvis de ikke er til gene for omgivelserne eller bryder områdets karakter af boligområde.

Kommuneatlasset for Herning beskriver en række karakteristiske landskabs-, by- og bygningstræk, der skal have særlig bevågenhed i planlægningsarbejdet.

Bebyggelse med høj bevaringsværdi i henhold til kommuneatlasset samt anden bebyggelse med høj kulturhistorisk eller arkitektonisk værdi skal så vidt muligt søges restaureret og bevaret. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer bør bevares.

For at forbedre boligmiljøet og friarealerne, skal der ved nyanlæg kunne plantes langs veje, stier og på friarealer.

Miljøet skal forbedres på vejstrækninger, hvor biltrafikken er til gene for boligerne.

Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30.
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager.
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m.
  • Der må højest etableres to boliger pr. parcel.

Infrastruktur

Parkeringspladser: Mindst 2 pr. bolig.

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet