Boligområde ved Kærmindevej

Områdets anvendelse

Området skal fortsat anvendes til boliger. Bebyggelsen skal have åben og lav karakter. Der kan dog opføres etagebebyggelse eller tæt-lav bebyggelse på matrikel nr. 1218m. 

Det skal være muligt at indpasse visse offentlige formål f.eks. daginstitutioner og erhverv, liberale erhverv, hvis de ikke er til gene for omgivelserne eller bryder områdets karakter af boligområde.

Kommuneatlasset for Herning beskriver en række karakteristiske landskabs-, by- og bygningstræk, der skal have særlig bevågenhed i planlægningsarbejdet.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer bør bevares. For at forbedre boligmiljøet og friarealerne, skal der ved nyanlæg kunne plantes langs veje, stier og på friarealer.

Miljøet skal forbedres på vejstrækninger, hvor biltrafikken er til gene for boligerne.

Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30. Dog er den maksimale bebyggelsesprocent for matrikel 1218m 75
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Der må højest etableres to boliger pr. matrikel i områderne. Dog må der etableres flere boliger på matrikel nr. 1218m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
  • Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til offentlige formål

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet ved åben-lav bebyggelse

Mindst 100 % af boligetagearealet ved tæt-lav bebyggelse

Mindst 50 % af boligetagearealet ved etagebebyggelse

Zoneforhold

Rammeområdet er i byzone og skal forblive i byzone.