Områdets anvendelse
Området skal anvendes til butikker, kontorvirksomheder og andre liberale erhverv samt boliger og offentlige formål.
Stueetagen skal anvendes til butiksformål og restauration i bebyggelsen langs Bredgade, Østergade, Søndergade og den nordlige del af Bryggergade.
Her må ikke etableres liberale erhverv, administrations- og kontorvirksomheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og lignende.
Etagen over stueetagen kan anvendes til kontorer, liberale erhverv og boliger. De øvrige etager skal fortrinsvis anvendes til boliger.
Langs de øvrige gader kan stueetagen anvendes til mindre butikker, mindre kontorer og boliger. De øvrige etager skal fortrinsvis anvendes til boliger. Dog kan der i den nordlige del af Mindegade (fra og med Mindegade 5, matr.nr. 690 Herning Bygrunde) og Søndergade samt i Bredgade ud for Torvet etableres hotel, restaurations og forlystelsesetablissement. Der skal ske en fornyelse af området for især at forberede det som boligområde.
Antallet af boliger skal fastholdes, og øges hvor det er muligt. Der skal ske en bolig- og bygningsforbedring, ved at utidssvarende bebyggelse nedrives eller renoveres. Samtidig hermed skal der fremskaffes hensigtsmæssigt beliggende friarealer og parkeringsarealer.
Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer bør bevares. Der skal sikres velbeliggende grønne friarealer og plantes træer på parkeringsarealerne på terræn. Belægninger på friarealer på terræn skal udføres, så de tillader nedsivning af regnvand.
Den uvedkommende, gennemkørende trafik på Dalgasgade skal begrænses. Der skal anlægges egentlige cykelstier langs Dalgasgade.
Bebyggelse med høj bevaringsværdi i henhold til kommuneatlasset samt anden bebyggelse med høj kulturhistorisk eller arkitektonisk værdi søges restaureret og bevaret. Nybyggeri, beplantning, skiltning, møblering eller lignende i Bryggergade må ikke ødelægge sigtelinjen mellem Herning Museum syd for Dr. Boulevard og Bredgade, sigtelinjen mellem Herning Kirke og Dalgasgade, sigtelinjen til Tinghuspladsen samt sigtelinjen gennem Søndergade til Herning Kirkes tårn mod nord eller til de grønne områder syd for byen.
Bryggergades lette og lyse karakter samt bygningshøjder skal respekteres. Bebyggelsen skal fremstå som en sluttet bebyggelse mod de omkransende gader. Ny bebyggelse skal med hensyn til materialer, proportioner (etageantal, bygningshøjde og facadebredde) og arkitektonisk udtryk tilpasses den eksisterende bebyggelse, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning.
Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 140
- Etageantal: Højest 4 mod Bredgade, Østergade, Søndergade, den nordlige del af Bryggergade og karréen Mindegade, Bredgade, Søndergade og Dalgasgades indre/gård i den nordlige del. Højest 5 mod den nordlige del af Mindegade (matrikel 688a) og bagbygning til den nordlige del af Mindegade (matrikel 688a). Højest 3 mod den sydlige del af Bryggergade, mod den sydlige del af Mindegade og Dalgasgade samt i karréernes indre
- Bygningshøjde: Højest 15,5 m mod Bredgade, Østergade, Søndergade, den nordlige del af Bryggergade og karréen Mindegade, Bredgade, Søndergade og Dalgasgades indre/gård i den nordlige del. Højest 19 mod den nordlige del af Mindegade og bagbygning til Mindegade (matrikel 688a). Højest 12 m mod den sydlige del af Bryggergade, mod den sydlige del af Mindegade og Dalgasgade samt i karréernes indre
- Kommuneplanrammen udgør en del af detailhandelscenteret for Herning bymidte
- Det samlede detailhandelsareal for området er fastlagt ved retningslinje i hovedstrukturens detailhandelsafsnit.
- Bruttoetagearealet i den nordlige del af området må for den enkelte dagligvarebutik må højest være 1000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 1000 m²
- Bruttoetagearealet i den sydlige del af området må for den enkelte dagligvarebutik må højest være 500 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 200 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
- Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 20 % af boligetagearealet og mindst 10 % af erhvervsetagearealet.