Områdets anvendelse
Området skal anvendes til centerformål med liberale erhverv, serviceerhverv og boliger.
Kommuneatlasset for Herning beskriver en række karakteristiske landskabs-, by- og bygningstræk, der skal have særlig bevågenhed i planlægningsarbejdet.
Bebyggelse med høj bevaringsværdi i henhold til kommuneatlasset samt anden bebyggelse med høj kulturhistorisk eller arkitektonisk værdi skal så vidt muligt søges restaureret og bevaret. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer bør bevares.
På en del af Sjællandsgade er biltrafikken til gene for beboerne i område 12.B6. Miljøet skal her forbedres, så støjen bliver mindre.
Området er udpeget som område med lav og risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 50
- Etageantal: Højest 2. Højest 3 mod Sjællandsgade
- Bygningshøjde: Højest 8,5 m. Højest 12 m mod Sjællandsgade
- Kommuneplanrammen udgør en del af detailhandelscenteret for Herning bymidte
- Det samlede detailhandelsareal for områderne 11.C25 og 11.C26 må maksimalt være 5500 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 500 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 25 % af erhvervsetagearealet.