Områdets anvendelse
Området skal anvendes til centerformål med liberale erhverv, serviceerhverv og boliger.
Der skal sikres velbeliggende grønne friarealer. Beplantning langs veje, stier og på friarealer samt på større parkeringsarealer har høj prioritet.
Belægninger på friarealer og parkeringsarealer på terræn skal udføres, så de tillader nedsivning af regnvand.
Ny bebyggelse skal med hensyn til materialer, proportioner (etageantal, bygningshøjde og facadebredde) og arkitektonisk udtryk tilpasses den eksisterende bebyggelse, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning.
Den uvedkommende gennemkørende trafik på Dalgasgade skal begrænses.
Der skal anlægges egentlige cykelstier langs Dalgasgade.
Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 195
- Etageantal: Højest 5. Højest 12 på hjørnet af Dronningens Boulevard og Dalgaspassagen indtil 20 m fra Dalgasgade og 40 m fra Bryggergade
- Bygningshøjde: Højest 18 m. Højest 45 m på hjørnet af Dronningens Boulevard og Dalgaspassagen indtil 20 m fra Dalgasgade og 40 m fra Bryggergade
- Detailhandel: Kommuneplanrammen udgør en del af detailhandelscenteret for Herning bymidte. Der må ikke etableres detailhandel i BC20
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
- Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 10 % af etagearealet.