Områdets anvendelse
Området skal anvendes til butikker og mindre, ikke genegivende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, kontorvirksomheder og andre liberale erhverv, restauration, forlystelsesetablissementer, hotel samt boliger og offentlige formål.
I bebyggelsen langs Bredgade og den nordlige del af Jyllandsgade skal stueetagen fortrinsvis anvendes til butiksformål. Stueetagen kan her også anvendes til hotel- og boligformål.
Her må ikke etableres liberale erhverv, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og lignende.
Etagen over stueetagen kan anvendes til boliger, hotel og liberale erhverv.
Stueetagen langs den sydlige del af Jyllandsgade kan anvendes til mindre butikker, mindre kontorvirksomheder, mindre liberale erhvervsvirksomheder og boliger. De øvrige etager skal fortrinsvis anvendes til boliger.
Der skal ske en bolig- og bygningsforbedring ved nedrivning og renovering af utidssvarende bebyggelse.
Der skal sikres velbeliggende grønne friarealer og plantes træer på de større parkeringsarealer. Belægninger på friarealer og parkeringsarealer på terræn skal udføres, så de tillader nedsivning af regnvand.
Der må ikke etableres vejadgang fra Fredensgade. Den uvedkommende, gennemkørende trafik på Dalgasgade skal begrænses. Der skal anlægges egentlige cykelstier langs Dalgasgade.
Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer bør bevares.
Der skal være mulighed for, at butikkerne langs gågaden også kan åbne sig ud mod parkeringspladserne. Der skal sikres velbeliggende adgange for gående mellem gågaden og karrémidten. Bebyggelsen skal fremstå som en sluttet bebyggelse mod de omkransende gader.
Ny bebyggelse skal med hensyn til materialer, proportioner (etageantal, bygningshøjde og facade-bredde) og arkitektonisk udtryk tilpasses den eksisterende bebyggelse, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning.
Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 150
- Etageantal: Højest 4. Højest 3 i karréens indre. Højest 5 ved etablering af hotel og boliger ved Jyllandsgade
- Bygningshøjde: Højest 16 m. Højest 12 m. i karréens indre. Højest 20 m ved etablering af hotel og boliger ved Jyllandsgade
- Detailhandel: Kommuneplanrammen udgør en del af detailhandelscenteret for Herning bymidte. Det samlede detailhandelsareal for området må maksimalt være 4900 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 500 m²
- Dog kan der etableres op til to udvalgsvarebutikker på højest 1000 m² mod Bredgade
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til detailhandel
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt/lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
- Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
- Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 3/4 pr. hotelværelse + 10% til personale
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 20% af boligetagearealet og mindst 10% af erhvervsetagearealet.