Områdets anvendelse
Området skal anvendes til butikker og mindre, ikke genegivende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, kontorvirksomheder og andre liberale erhverv, restauration, forlystelsesetablissementer, samt boliger og offentlige formål.
I bebyggelsen langs Bredgade skal stueetagen anvendes til butiksformål. Her må ikke etableres liberale erhverv, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og lignende.
Etagen over stueetagen kan anvendes til boliger og liberale erhverv.
Bebyggelsen langs Møllegade skal fortrinsvis anvendes til kontorer, liberale erhverv og boliger.
Der skal ske en fornyelse af områderne for især at forbedre dem som boligområder. Antallet af boliger skal fastholdes, og øges hvor det er muligt.
Ny bebyggelse skal med hensyn til materialer, proportioner (etageantal, bygningshøjde og facadebredde) og arkitektonisk udtryk tilpasses den eksisterende bebyggelse, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning.
Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 250
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 5 etager. En femte etage må kun anvendes til tagterrasse
- Bygningshøjde: Højest 18 m mod Bredgade og Møllegade
- Detailhandel: Kommuneplanrammen udgør en del af detailhandelscenteret for Herning bymidte. Det samlede detailhandelsareal for området må maksimalt være 700 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 700 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 700 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
- Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer til sortering af affald.
Opholdsarealer
Mindst 5 % af bolig- og erhvervsetagearealet.