Områdets anvendelse
Området skal anvendes til butikker og mindre, ikke genegivende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, detailhandel, kontorvirksomheder, forlystelsesetablissementer, restaurationer, hotel, vandrehjem samt boliger og offentlige formål herunder busterminal.
I bebyggelsen langs Søndergade skal stueetagen fortrinsvis anvendes til butiksformål, restauration og forlystelsesetablissement. Der må ikke etableres liberale erhverv, administrations- og kontorvirksomheder,
pengeinstitutter, forsikringsselskaber og lignende.
Etagen over stueplan kan anvendes til butikker, kontorer, liberale erhverv og boliger. De øvrige etager skal fortrinsvis anvendes til boliger.
I bebyggelsen langs Sølvgade og Smedegade kan stueetagen anvendes til butikker, offentlige formål, liberalt- og serviceerhverv, detailhandel, hotel, vandrehjem, restaurationer og forlystelsesetablissement herunder biograf, pool, billard- og bowlingcenter.
Etagerne over stueetagen kan anvendes til mindre butikker, mindre kontorvirksomheder, mindre liberale erhvervsvirksomheder, boliger og offentlige formål.
Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifulde beplantning og værdifulde enkeltstående træer skal bevares.
Nybyggeri, beplantning, skiltning, møblering eller lignende i Søndergade må ikke ødelægge sigtelinjen gennem Søndergade til Herning Kirkes tårn mod nord eller de grønne områder syd for byen.
Sølvgade skal indgå i en pladsdannelse sammen med stationspladsen med henblik på at fjerne uvedkommende gennemkørende trafik i Sølvgade - Dalgasgade linjen.
Bebyggelsen skal fremstå som en sluttet bebyggelse mod de omkransende gader. Ny bebyggelse skal med hensyn til materialer, proportioner (etageantal, bygningshøjde og facadebredde) og arkitektonisk udtryk tilpasses den eksisterende bebyggelse, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning, herunder i forhold til Banegårdspladsen.
Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 130
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 19 m
- Kommuneplanrammen udgør en del af detailhandelscenteret for Herning bymidte
- Det samlede detailhandelsareal for området må maksimalt være 1000 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 1000 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
- Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 10 % af etagearealet.