Områdets anvendelse
Området ligger i den centrale del af det gamle Hammerum, tæt ved hovedgaden. Området indeholder i dag både boliger, butikker og erhverv. Denne blandede anvendelse skal fastholdes, så der stadig er mulighed for nye boliger, serviceerhverv, liberale erhverv, mindre butikker, restaurationsvirksomhed og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne.
Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.
Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.
Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer bør bevares.
Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsesprocent: Højest 40 for den enkelte ejendom
- Etageantal: Højest 2
- Bygningshøjde: Højest 8,5 m
- Kommuneplanramme C1 og C2 udgør detailhandelscenteret for bydelscenter Hammerum
- Det samlede detailhandelsareal for området må maksimalt være 3100 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 300 m²
- Højgade skal fortsat sikres som skolevej. Hammerum Hovedgade og større parkeringsarealer skal gennem beplantning og andre foranstaltninger søges forskønnet
Infrastruktur
Der søges etableret trafiksikre krydsningsmuligheder for cyklende og gående på tværs af Hammerum Hovedgade.
Parkering:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10 % af erhvervsetagearealet.