Områdets anvendelse
Området skal anvendes til boliger med åben-lav og tæt-lav karakter samt etageboliger i maksimalt 2 etager.
Dele af området kan udlægges til offentlige formål i form af grønne, rekreative arealer. Der kan inden for disse arealer etableres anlæg til håndtering af regnvand.
Ny planlægning skal tage udgangspunkt i et moderne/tidsvarende arkitektonisk udtryk og kvaliteter med
bæredygtig karakter og tiltag.
Ved nyanlæg skal det være muligt at plante langs veje, ved stier og på friarealer.
Der kan anlægges regnvandsbassiner samt andre anlæg til regnvandshåndtering og klimasikring. Anlæg til
regnvand og klimasikring skal fremstå som en samlet helhed med øvrige anlæg og byggeri i området.
En del af området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved
fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
• Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er 40
• Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
• Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
• Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
Infrastruktur
Parkering:
• Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
• Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p- plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
• Mindst 2 cykelparkeringspladser pr. bilparkeringsplads i tæt-lav og etagebebyggelse.
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav og etageboliger
Zonestatus
En del af området skal overføres fra landzone til byzone