Blandet bolig og erhvervsområde

Kommuneplanramme 31.BL3

Områdets anvendelse

Området er beliggende i den centrale del af det gamle Hammerum, tæt ved hovedgaden. Områdets fremtidige anvendelse er til boliger, liberale erhverv, serviceerhverv og offentlige formål.

Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 40
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 13 m
  • Højgade skal sikres som skolevej

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10 % af erhvervsetagearealet.