Områdets anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til ferie- og fritidsformål. Der kan således etableres campingplads med hytter, restauration og terrænridebane.
Området skal indrettes således, at eksisterende landskabelige, natur og kulturhistoriske værdier respekteres og fremhæves og under hensyntagen til planlægningen for tilstødende arealer.
Ændringer i tilstanden af arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, kræver dispensation.
Offentligheden skal sikres adgang til centrets rekreative områder.
Der kan etableres regnvandsbassin i området.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 10
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Bebyggelsens omfang skal tilpasses landskabet og udformes, så genevirkninger i forhold til omgivelserne undgås
Infrastruktur
Området skal alene vejbetjenes fra kommunevej.
Stiforbindelsen mellem Karupvej og Vormstrupvej skal opretholdes.