Områdets anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til boligbebyggelse, erhvervsformål som butikker, serviceerhverv, liberale erhverv samt mindre ikke generende værksteder o.l. og offentlige formål.
En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 40
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Kommuneplanramme 02.C1, 02.C2 og 02.C3 udgør detailhandelscenteret for lokalcenter Haderup
- Det samlede detailhandelsareal for områderne 02.C1, 02.C2 og 02.C3 må maksimalt være 3000 m²
- Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 500 m²
- Bebyggelsen skal udformes og placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse og omgivelserne i videst muligt omfang undgås
- Særligt hensyn skal der udvises ved bebyggelse omkring kirken
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100% af det samlede boligetageareal.