Boligområde ved Vestparken

Områdets anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, for eksempel børneinstitutioner, beboerhus o.l. samt erhvervstyper, som kan indpasses i boligområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Evt. erhvervsvirksomhed må kun drives af ejendommens beboere.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 30
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager
  • Bygningshøjde: Højest 10,5 m mod vest. Højest 7,5 m mod øst
  • Den fremtidige bebyggelse inden for området skal udformes og placeres således, at støjgener fra Herningvej så vidt muligt undgås

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100% af boligetagearealet.