Boligområde ved Violens Kvarter

Områdets anvendelse

Området skal bestå af en blanding af forskellige boligtyper, herunder åben-lav og tæt-lav-bebyggelser samt mulighed for etageboliger mod syd, som en afgrænsning af byen.

Den nordlige del af rammeområdet må kun anvendes til åben-lav bebyggelse, den midterste del af rammeområdet må kun anvendes til tæt-lav bebyggelse og den sydligste del kan anvendes til tæt-lav bebyggelse eller etageboliger.

Hvert boligområde skal have fælles friarealer nær boligerne.

Sahlholtvej er afbrudt ved banestien. Den nordlige del af 15.B5 trafikbetjenes af Sahlholtvej og den midterste samt sydligste del af rammeområde 15.B5 skal trafikbetjenes af stamveje via 15.B2 og 15.R1.

Fra boligområdet skal der være stier både til hovedstien i område 15.R1 og gaden i 15.B2.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 45
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden må ikke overstige 8,5 m

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.