Erhvervsområde syd for Hilmar Sølunds Vej

Områdets anvendelse

Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik.

Der må ikke etableres boliger i området.

I området kan der etableres selvstændig kontorvirksomhed og liberale erhverv samt andre erhverv og offentlige formål, der hensigtsmæssigt kan placeres tæt på Regionshospitalet. Herunder uddannelsesinstitutioner og forskningsfaciliteter.

Den eksisterende beplantning i området skal i videst mulig omfang bevares og videreføres. 

Der kan anlægges regnvandsbassiner samt andre anlæg til regnvandshåndtering og klimasikring. 

Anlæg til regnvand og klimasikring skal fremstå som en samlet helhed med øvrige anlæg og byggerier i området. 

Mod Hilmar Sølunds Vej skal bebyggelse og beplantning tilsammen danne et varieret og bymæssigt udtryk.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent: Højest 60 for området som helhed
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Etageantal: Højest 4 etager for den nordligste del af området. Højest 3 etager for den sydligste del af området
  • Bygningshøjde: Højst 20 meter for den nordlige del området. Højst 13 meter for den sydligste del af området

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til erhverv

Området skal vejbetjenes fra Hilmar Sølunds Vej

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 1.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 3.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 10% af erhvervsetagearealet.

Zoneforhold

Området skal overføres til byzone.

Rækkefølge bestemmelse

Området skal udbygges fra nord ved hospitalet langs Hilmar Sølunds Vej mod syd. Der skal ved en udbygning sikres
sammenhæng til 54.C1 mod øst.

Det er en forudsætning for udbygning af området, at der etableres vejadgang fra Hilmar Sølunds Vej.