Offentligt område ved Klokkekildevej

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til offentlige friarealer med hovedvægt på rekreative formål, som bl.a. kolonihaver og fælles opholdsarealer med tilknytning til de omkringliggende boligområder.

Der kan placeres offentlige institutioner, f. eks for børn og unge. Der skal dog tages hensyn til områdets særlige karakter.

Området skal indrettes og beplantes, så de omkringliggende bydele deles op i overskuelige enheder.

Den værdifulde beplantning i de to områder bør bevares. En del af den nordsydgående hovedsti skal gå igennem området.

Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 15
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Institutioner i området skal have tilkørsel.