Boligområde ved Præstehaven

Områdets anvendelse

Området skal fortsat anvendes til boliger.

Bebyggelsen skal have åben-lav og tæt-lav karakter.

Det skal være muligt at plante langs veje og stier.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30 for åben-lav og 40 for tæt-lav
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Området skal mod øst afgrænses af et 10 m bredt plantebælte mod industriområde 32.E1

Infrastruktur

Der skal føres et stiforløb igennem området, der forbinder det omkringliggende grønne område, rammeområde 32.R7, og som kobler sig på de eksisterende stier i disse områder.

Området skal vejbetjenes fra Kirkebyvej.

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.