Boligområde i den vestlige bydel, Kildehøj

Områdets anvendelse

Området skal fortsat anvendes til boligformål. Der kan bygges en blanding af lave boliger, åben-lav og tæt-lav.

Det skal være muligt at indpasse bygninger til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner.

Der skal være fælles friarealer ved boligerne. Der er mulighed for at plante langs veje, stier og friarealer.

Området er udpeget som område med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 35
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Der må højest etableres to boliger pr. matrikel

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. Bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.