03.E3

Områdets anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til etablering af offentlige/ private fællesforsyningsanlæg og til erhvervsbebyggelse, for eksempel rensningsanlæg, decentralt kraftvarmeværk o.l., lettere industri-, lager og værkstedsvirksomhed, servicevirksomhed o.l., samt virksomheder og anlæg, der ikke vil medføre særlige gener i form af forurening.

Der må ikke etableres beboelse eller selvstændig kontorvirksomhed i området.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bygningshøjde: Højest 10 m
  • Produktionsmæssigt nødvendige bygninger o.l. kan i visse tilfælde tillades opført i større højde.
  • Inden for området må ejendomme ikke udstykkes med mindre grundareal end 2000 m²
  • Inden for området udlægges areal til et beplantningsbælte langs områdets afgrænsning mod boliger ved Langgade og langs den østlige afgrænsning (Feldborg Bæk)
  • Der skal sikres mulighed for etablering af en stiforbindelse langs områdets østlige afgrænsning

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 2.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 4.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m.

Opholdsarealer

Mindst 10% af erhvervsetagearealet.