Blandet bolig og erhverv øst for Fasterholt skole

Områdets anvendelse

Området kan anvendes til boliger, liberale erhverv, serviceerhverv, mindre butikker, små erhvervsvirksomheder og offentlige funktioner, som for eksempel daginstitutioner.

Virksomhederne må dog ikke være til gene for omgivelserne.

Området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand, herunder særligt i forhold til placering af regnvandsbassiner og eventuel terrænregulering for at sikre, at boliger/bygninger kan placeres uden risiko for oversvømmelse.

Området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Detailhandel: Kommuneplanramme BL1 udgør detailhandelscenteret for lokalcenter Fasterholt 
  • Det samlede detailhandelsareal for området må maksimalt være 1000 m2
  • Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 1000 m2 og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 1000 m2

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til detailhandel

Miljøforhold

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10 % af erhvervsetagearealet.