Område til blandede formål ved Højskolevej

Områdets anvendelse

Område til blandede formål ved Højskolevej.

Området må anvendes til offentlige formål, herunder undervisning, kunst og kultur o.lign., liberalt erhverv inden for miljøklasse 1-3 samt hotel. Inden for området må der etableres boliger i de tidligere lærerboliger ved Herning Højskole. I højhuset ved Herning Højskole må der etableres ungdomsboliger eller lignende.

Bebyggelse med høj kunsthistoriske eller arkitektonisk værdi skal restaureres og bevares. Værdifuld beplantning omkring den tidligere Herning Højskole skal bevares og evt. genetableres. Der skal være arkitektonisk og landskabelig harmoni mellem de forskellige bebyggelser inden for området.

Såfremt området indeholder bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 1-4 jf. SAVE-metoden) bør disse så vidt muligt bevares. Udpegede kulturmiljøer skal bevares som helhed. Det skal vurderes, hvorvidt der er særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter, værdifuld beplantning og værdifulde enkeltstående træer, som bør bevares.

Ny planlægning skal tage udgangspunkt i områdets eksisterende miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

I tilknytning til området udlægges et større rekreativt areal med beplantning og græsslette.

En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 145
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 6 etager, dog 14 etager for del af Herning Højskole
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 23 m, dog 40 m for del af Herning Højskole

Infrastruktur

Parkeringspladser:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig. uanset boligtype
  • Mindst ½ p-plads pr. bolig til ungdoms- eller ældrebolig
  • Mindst 1 pr. 50  m² etageareal til erhverv 
  • Mindst 1 pr. hotelværelse + 10% til personale
  • Ved offentlige/kultur/undervisning skal der etableres mindst 1 pr. 100 m2 etagemeter

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 1.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 3.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- og industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.

Indenfor området skal der kunne etableres affaldsstationer til sortering af affald.

Opholdsarealer

Mindst 100% af boligetagearealet skal være opholdsareal. En større del skal udlægges som sammenhængende parkområde.

Der skal reserveres plads til etablering af nord/sydgående plantebælte, græsslette samt internt sti- og vejnet.