Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, for eksempel industri, håndværks-, lager- og værkstedsvirksomheder samt til offentlige formål.
Der må ikke i området placeres virksomheder, som kan virke generende i forhold til omgivelserne.
Området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bygningshøjde: Højest 10 m
- Produktionsmæssigt nødvendige bygninger, for eksempel siloer, maskintårne, tankanlæg, skorstene o. l. kan i visse tilfælde tillades opført i større højde
- I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m²
- Ejendomme i området må ikke udstykkes med mindre grundareal end 2.000 m²
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
- Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
Miljøforhold
Mindst tilladte miljøklasse er 1.
Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m.
Maksimalt tilladte miljøklasse er 3.
Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.
Opholdsarealer
Mindst 10% af erhvervsetagearealet