Erhvervsområde ved Hovedvejen i Aulum

Luk alle
Åben alle

Områdets anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, for eksempel industri, større værksteder o.l. virksomheder. Ud over den til virksomheden tilhørende administration m.v. må bebyggelse ikke indrettes til kontor o.l. anvendelsesformål.

Der kan ikke etableres boliger, eller selvstændigt kontor i området.

Området er udpeget som værende område med særlige drikkevandsinteresser, af samme årsag må der ikke
etableres virksomheder, der kan betragtes som grundvandstruende.

Beplantningsprincippet langs hovedvejen i kommuneplanramme 01.R7 skal ligge til grund for et lignende
beplantningsprincip i denne kommuneplanramme, dog uden egentligt friareal mellem Hovedvejen og
erhvervsområdet.

Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.

Der kan etableres regnvandsbassin i området. det forventes at der skal tages særligt forbehold for ekstremregn mod jernbanen mod nord.

Vejbyggelinjer fra Holstebromotorvejen (statsvej) skal respekteres.

Ved etablering af Holstebromotorvejen blev fundet en række fund og fortidsminder. Det forventes at der i området derfor forefindes fortidsminder, som skal undersøges nærmere ved en senere lokalplanlægning for området.


Bebyggelsesforhold

• Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50
• Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
• Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m
• Bygningshøjde: Produktionsmæssigt nødvendige bygninger, for eksempel silo- og maskintårne, tankanlæg,
skorstene o. l. kan i visse tilfælde tillades opført i større højde
• Detailhandel: I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne
produkter på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m²
• Grunde må ikke udstykkes med et mindre grundareal end 2.000 m²

Infrastruktur

Parkering:
Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal detailhandel
Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 3.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs-eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger i 50 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 5.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i
industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m.

Opholdsarealer

Mindst 10% af erhvervsetagearealet.

Zoneforhold

Området skal overføres til byzone.