Områdets anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål som boliger, butikker, liberale erhverv, serviceerhverv, restaurationsvirksomhed, offentlige formål herunder fjernvarmeværk, vandværk o.l. samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder med tilknytning til butikker under forudsætning af, at de kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsen skal placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås.
Inden for området gælder endvidere, at det eksisterende fjernvarmeværk kan bibeholdes og eventuelt udbygges.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 75
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m, og højest 12m langs Danmarksgade, Jernbanegade og Skolegade
- Etageantal: Højest 2. Højest 3 langs Danmarksgade, Jernbanegade og Skolegade
- Detailhandel: Kommuneplanramme C1-4 og C5 udgør detailhandelscenteret for bycenter Aulum
- Det samlede detailhandelsareal for områderne C1-4 og C5 må maksimalt være 11.500 m²
- For 01.C1 må bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3500 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 1000 m². Dog kan der etableres en udvalgsvarebutik på 2000 m²
- Bebyggelsen langs Danmarksgade, Jernbanegade, Kirkegade og Skolegade kan opføres som sluttet bebyggelse
- Det eksisterende, ubebyggede grønne område på hjørnet af Danmarksgade og Højgade må ikke bebygges, og skal fortsat henligge som grønt område
Infrastruktur
Parkeringspladser:
- Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
- Mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m² erhvervsareal
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² butiksareal
- Mindst 1 p-plads pr. 12 siddepladser i restauration
- Mindst 1 p-plads pr. 20 siddepladser i restauration ved ombygning fra andet erhverv eller bolig
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af det samlede etageareal.