Områdets anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, fritliggende enfamiliehuse, tæt-lav boligbebyggelse eller bofællesskab samt kollektivboliger. Samt erhvervstyper, der kan indpasses i området uden væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne. Evt. erhvervsvirksomhed må kun drives af ejendommens beboere.
En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Højest 30 og højest 40 for tæt-lav bebyggelse
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Bygningshøjde: Højest 8,5 m
- Bebyggelsesplanen skal indeholde placering af såvel beboelsesbygninger som udhuse, garager og udestuer
- Bebyggelse inden for område B2 skal udformes og placeres således, at støjgener fra jernbanen så vidt muligt undgås
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ pr. bolig
- Mindst 1½ pr. bolig ved tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.