Områdets anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg for eksempel beboerhus, rekreative friarealer, samt erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Evt. erhvervsvirksomhed må kun drives af ejendommens beboere.
Området skal bebygges med en blanding af lave boligtyper.
Der kan etableres regnvandsbassin i områdets sydvestlige del.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Højest 30 for åben-lav bebyggelse og højest 40 ved tæt-lav bebyggelse
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Etageantal: Højest 3
- Bygningshøjde: Højest 11 m
- Tæt-lav bebyggelse må kun opføres efter en af kommunalbestyrelsen godkendt plan
- Ved parcelhusbyggeri udlægges centralt et passende friareal
- Der udlægges et grønt rekreativt areal ved områdets afgrænsning
mod vest ind imod idrætspladsen
- I området udlægges det nødvendige areal til etablering af en udvidelse af det overordnede stisystem i Aulum
Infrastruktur
Parkeringspladser:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.
Mindst 10 % af etagearealet udlægges, ved tæt-lav bebyggelse, til større samlede friarealer.