Boligområde ved A.L. Andersens vej

 

Områdets anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til åben-lav og tæt-lav bebyggelse med tilhørende fællesanlæg samt friarealer til rekreative formål. Der kan ligeledes etableres ældreegnede boliger.

Boligbebyggelse skal placeres under hensyntagen til vibrations-og støjgener fra togdriften på nærtliggende baneareal.

Området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Bebyggelsesforhold

  • Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: Højest 30 for lav-åben bebyggelse, højest 40 for tæt-lav bebyggelse
  • Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m

Infrastruktur

Parkeringspladser:

  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
  • Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor

Miljøforhold

Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

Opholdsarealer

Mindst 80 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav. 

Zoneforhold

Området ligger i byzone.