Området skal fortsat bruges til boliger. Bebyggelsen skal have åben-lav karakter. Byggeri til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner kan indpasses.
Byens grønne områder og beplantning skal søges bevaret og videreført.
En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Der må højest etableres to boliger pr. matrikel
- Særlig værdifuld beplantning bør bevares
Infrastruktur
Parkeringspladser: Mindst 1½ pr. bolig uanset boligtype.
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet.
Zonestatus
Området er i byzone.