Området skal fortsat bruges til boliger. Bebyggelsen skal have åben-lav karakter. I området kan gives tilladelse til tæt-lav bebyggelse ved udarbejdelse af særskilt lokalplan.
Byggeri til visse offentlige formål, som for eksempel daginstitutioner kan indpasses.
Byens grønne områder og beplantning skal søges bevaret og videreført.
En del af området er udpeget som område med lav risiko for oversvømmelse ved ekstremregnhændelser. Ved fremtidig lokalplanudarbejdelse skal det vurderes om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.
Bebyggelsesforhold
- Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40
- Der kan eventuelt efter nærmere vurdering indpasses områder, hvor der kan etableres åben-lav bebyggelse på små grunde ned til 400 m² som alternativ til tæt-lav bebyggelse
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Der må højest etableres to boliger pr. matrikel
- Særlig værdifuld beplantning bør bevares
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse samt udlægges mulighed for yderligere at etablere ½ p-plads pr. bolig, hvis der opstår behov herfor
Miljøforhold
Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 100 % af boligetagearealet for åben-lav og 50 % af boligetagearealet for tæt-lav.
Zonestatus
Området er i byzone.