Erhvervsområde ved Røddingvej ved Vildbjerg

Kommuneplanramme 89.E20

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til erhvervsformål.

Der må etableres erhvervsvirksomheder inden for miljøklasse 3-4.

Den eksisterende bolig i området kan fortsætte på det vilkår at anvendelsen sker af en af virksomheden tilknyttet person. Boligarealet må ikke overstige 312 m².

Der er udlagt en konsekvenszone om rammeområdet. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kommuneplanens kortbilag 5. For konsekvenszonen gælder, at eksisterende boliger, virksomheder og aktiviteter kan opretholdes indenfor konsekvensområdet. Bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene, må der ikke etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse indenfor konsekvensområdet.

Der skal etableres beplantningsbælter til visuel afskærmning af erhvervsvirksomheden mod det åbne land i overensstemmelse med en lokalplan.

Bebyggelsesforhold

En lokalplan kan nærmere fastsætte bebyggelsens omfang.

Ny bebyggelse skal anvendes til erhvervsaktiviteter.

Den eksisterende bolig i lokalplanområdet kan forblive og må fortsat anvendes til beboelse af en til virksomheden tilknyttet person.

Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage.

Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8 meter

Særlige bygningsdele, som for eksempel skorstene, afkastningskanaler eller ventilationsanlæg, kan have en større højde, hvis tekniske og produktionsmæssige forhold taler herfor.

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 3.

Miljøklasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger er 50 meter.

Maskimalt tilladte miljøklasse er 4.

Miljøklasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger er 100 m.

Zoneforhold

Området ligger i landzone og skal forblive i landzone.