Rekreativt område

Kommuneplanramme 59.R11

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til idræts- og fritidsformål for eksempel baneanlæg til golf, tennis o. lign. med tilhørende servicefaciliteter.

I området kan der udelukkende etableres erhvervsvirksomhed baseret på drift af anlæggene til idræts- og fritidsaktiviteter i området.

Der må ikke etableres nye boliger i området.

Eksisterende bebyggelse kan anvendes til overnatningsværelser. Der kan desuden fra ejendommen drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af, at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom.

Derudover må der ikke etableres selvstændig erhvervsvirksomhed.

I området må der udelukkende etableres byggeri, som er nødvendigt for servicefunktioner til og drift af anlæggene til idræts- og fritidsaktiviteter i området.

Til og frakørsel skal ske via Skibbildvej.

Eksisterende større beplantninger skal søges bevaret og indpasset i golfanlægget.

Der skal etableres afskærmende beplantninger, som kan sikre vej og naboskel mod vildfarne bolde.

Bebyggelsesforhold

  • Byggeri skal opføres i forbindelse med eksisterende bebyggelse
  • Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 10
  • En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
  • Højde-, størrelsesforhold og udseende på bygninger skal tilpasses den egnstypiske byggeskik på landbrugsejendomme og skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage
  • Bebyggelseshøjden må ikke overstige 5 m