Erhvervsområde ved Gødstrupvej

Kommuneplanramme 59.E2

Områdets anvendelse

Området skal anvendes til erhvervsformål. Der kan kun etableres erhvervsvirksomhed/lager, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik i miljøklasserne 1-3. Der må ikke etableres boliger, detail- og dagligvarehandel eller butikker med salg af særligt pladskrævende varegrupper i området. Eksisterende
restaurant i området kan fortsætte.

Bebyggelsesforhold

  • Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager for liberalt erhverv og 1 etage for lager- og værkstedserhverv
  • Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
  • Enkelte bygningsdele kan gives en større højde, hvis tekniske og produktionsmæssige forhold taler herfor
  • I området er der mulighed for indplacering af mindre tekniske anlæg

Infrastruktur

Parkering:

  • Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
  • Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal

Der skal beplantes langs vejene i Gødstrup.

Miljøforhold

Mindst tilladte miljøklasse er 1.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m.

Maksimalt tilladte miljøklasse er 3.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m.

Opholdsarealer

Mindst 10 % er erhvervsetagearealet.

Der skal reserveres areal til et rekreativt område med beplantning i områdets sydøstligste afgrænsning.

Zoneforhold

Området skal overføres fra landzone til byzone.