Områdets anvendelse
Mindre landsbymiljø nær Sinding.
Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og jordbrugsformål.
Her kan også være virksomheder, hvis de kan indpasses i landsbymiljøet.
Nybro er fint landskabeligt beliggende med Storåen løbende gennem byen.
Der er en fin ældre beplantning, som rammer landsbyen ind mod det omgivende landskab. Denne søges bevaret og genskabt, hvor der er behov for det.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelsesprocent højest 30 for den enkelte ejendom
- Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m
- Særlige landskabelige og arkitektoniske kvaliteter skal søges fastholdt
- I området må der skabes mulighed for indplacering af mindre tekniske anlæg
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1½ p-plads pr. bolig uanset boligtype
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
Miljøforhold
Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.
Opholdsarealer
Mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10% af erhvervsetagearealet.