Områdets anvendelse
Området skal anvendes til erhvervsvirksomheder inden for miljøklasse 4 - 5. Det vil sige, at der inden for området kan etableres virksomheder, som er mindre belastende, egentlige produktionsvirksomheder (klasse 4), og op til mere belastende produktionsvirksomheder med en anbefalet minimums afstand på 150 meter til miljøfølsom anvendelse (klasse 5).
Det er kun den på stedet værende korn- og foderstofvirksomhed, der kan udvide i rammeområdet. Der må ikke etableres nyt erhverv.
Der er omkring rammeområdet udlagt en 150 m konsekvenszone, hvorom det gælder: "Bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene, må der ikke etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse indenfor konsekvensområdet. Dog kan eksisterende boliger, virksomheder og aktiviteter opretholdes inden for konsekvensområdet."
Der er om rammeområdet en konsekvenszone til sikring af produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Konsekvenszonens udbredelse fremgår af kortbilag 5.
Bebyggelsesforhold
- Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 25 meter
- Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed
- En lokalplan kan nærmere fastlægge bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
Infrastruktur
Parkering:
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til erhverv
- Mindst 1 p-plads pr. 200 m² etageareal lager, dog skal der på ejendommen reserveres areal til at placere op til 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal
Miljøforhold
Der må kun etableres erhverv inden for miljøklasse 4 - 5 i området.
Mindste tilladte miljøklasse er 4.
Klasse 4 omfatter de mindre belastende af egentlige produktionsvirksomheder, som bør ligge i erhvervs-områder.
Klasse 4 omfatter visse speditions- og transportvirksomheder, bilvaskehaller og autolakering samt større udendørs arrangementer.
Maksimalt tilladte miljøklasse er 5.
Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder.
Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m.
Opholdsarealer
Mindst 10 % af etagearealet til administration og personalerum.
Zoneforhold
Området ligger i landzone, og skal forblive i landzone.