Områdets anvendelse
I området kan der opsættes maksimalt tre vindmøller.
Bebyggelsesforhold
- Maksimal totalhøjde under 140 meter
- Minimal totalhøjde 130 meter
- Møllerne skal placeres som angivet på kort-bilag 7
- Vindmøllerne skal stå på en ret linje med cirka lige stor indbyrdes afstand
- Solcellerne må have en totalhøjde på maksimalt 3 meter
- Solcellerne skal placeres i lige rækker med ensartet indbyrdes afstand mellem rækkerne
Retningslinjer
I den kommende planlægningsproces skal følgende inddrages:
- Der forefindes særligt værdifulde landskaber vest for vindmølleområdet. Påvirkning af særligt værdifuldt landskab skal belyses
- Der forefindes bevaringsværdigt landskab nord for vindmølleområdet i Holstebro Kommune. Påvirkning af særligt værdifuldt landskab skal belyses
- Der skal tages højde for at området ligger tæt på et skovområder mod vest, hvorfor en stor del af området er omfattet af skovbyggelinjer
- Da vindmølleområdet 09.T43 ligger forholdsvis tæt på eksisterende vindmølleområder skal følgende indgå: Det skal oplyses, hvorfor påvirkningen i givet fald kan anses for ubetænkelig
- Der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring området. Det skal forventes, at der kan stilles krav om regulering af projektet for at sikre beskyttede naturtyper. Desuden skal det sikres, at opstilling af vindmøller og solceller ikke påvirker evt. Natura-2000 områder eller bilag IV-arter
- Opstilling af vindmøller skal vurderes i forhold til sikkerheden på Holstebromotorvejen. Vejdirektoratet skal inddrages i planlægningen. Der skal udarbejdes visualiseringer fra motorvejen
- Forholdet til nærliggende minkfarm skal belyses
- Holstebro Kommune skal inddrages i planlægningen